Festivalen finder sted på arealerne omkring Tommerup Efterskole. Festivalen tog sin begyndelse i 1978 og fungerede indtil 2010 under navnet ”Ung Uge”.

Udover danske unge deltager over 80 udenlandske deltagere fra flere forskellige lande, herunder blandt andre Norge, Sydafrika, Holland, Makedonien, Hviderusland, Palæstina, Ukraine og USA.

Sammen vil vi gennem musik og workshops danne nye venskaber på tværs og vise, at unge har en unik evne til at skabe liv og fællesskab.

Plads til både tanker og musik

I det store festivaltelt vil der blive afholdt gudstjenester og fede shows. Desuden er der hver dag sat tid af til eftertanke, hvor deltagerne vil få mulighed for at lære mere om, hvad de tror, hvorfor de tror, og hvordan andre tror.

Deltagerne vil altså både få mulighed for at sætte ord og tanker på store og små spørgsmål, mens de også vil mærke energien, når navne fra den store danske musikscene fylder teltet med musik, dans og fest.

Med over 1.000 unge og frivillige og en stribe af events vil Wonderful Days blive en af de mest markante begivenheder for teenagere i sommeren 2021.

Wonderful Days er uden alkohol og andre rusmidler.

Open Festival

Oplev Wonderful Days for en dag. Kom til Open Festival! Du kan smage på et kæmpe kagebord, synge fællessang og høre de fedeste koncerter.

Når vi har fastlagt det endelige program for Open Festival, kan du læse meget mere lige her.

Festivalens ABC

Få styr på alt, hvad der er værd at vide i denne oversigt - fra A til Å.

Her finder du Wonderful Days' festival-ABC. 

A

Adresse

Under festivalen (5.-10. juli):

Wonderful Days
Sortebrovej 17, 5690 Tommerup

På andre tidspunkter:

Wonderful Days
Valby Langgade 19
2500 Valby
Att. WD

Aftenshow

Hver aften er der underholdningsshow på den store scene. Her garanterer vi dig, at der bliver noget at grine over, noget at undres over, fællessang og god stemning.

Ankomst og afrejse

Når du ankommer til Wonderful Days, skal du registreres ved Informationen. Hav det tilsendte brev eller din mobiltelefon klar ved ankomsten, da stregkoden, som du finder i dit deltagerbrev, skal scannes. Du får anvist, hvor du skal bo, og du bliver registreret, så vi ved, hvem der er kommet.

Ankommer du på et andet tidspunkt end mandag eftermiddag, skal du henvende dig i Informationen på festivalpladsen. Hvis du tager hjem før festivalen slutter, er det vigtigt, at du tjekker ud i Informationen.

App

I Wonderful Days-app'en kan du finde oplysninger, billeder, program m.v., og du kan nemt følge med i alt, hvad der sker før, under og efter festivalen.

App'en er endnu ikke at finde. 

Armbånd

Alle deltagere og frivillige skal bære armbånd for at kunne få adgang til koncerterne, spiseteltene og alle aktiviteter. Du får armbånd på, når du tjekker ind på festivalen.  

B

Bad og toiletforhold

På festivalpladsen er der opsat bad og toiletforhold til deltagere og frivillige. Deltagere og frivillige bruger hver deres badeområde.

Bank

Det er muligt at hæve mindre beløb med Dankort eller Visa-Elektron i Informationen og i caféen.

Butikker

I Informationen på festivalpladsen finder du også en lille butik. Her kan du bl.a. købe sangbog m.m. Desuden vil der være et lille udbud af toiletartikler og service, hvis du har glemt eller mistet dit eget. 

C

Café

Der vil på festivalen være en café, hvor du kan købe diverse at spise og drikke til en fornuftig pris og samtidig slappe af i behagelige omgivelser. I løbet af ugen vil der være små indslag og konkurrencer.

Caféen har åbent hele tiden, pånær når der er Show og gudstjenester i det store telt. I caféen er der mulighed for at købe noget, der stiller den lille eller mellemstore sult, få lidt til den søde tand, en god kop kaffe og meget mere.

Café i trætoppene

Er du lækkersulten eller tørstig er et besøg i Treehouse-caféen det hele værd. Her kan du nyde det hele i trætoppene. Se mere under "Treehouse".

Campingvogne/telte

Alle deltagere bor i telte, som man selv medbringer. Deltagere kan ikke bo i campingvogne.

Camptime

Hver aften inden Show mødes I i Wondergroups til Camptime, hvor I skal hygge jer og lave sjove aktiviteter sammen.

Camps

Alle deltagere bor i telte i festivalens camps. I én camp bor ca. 150 deltagere samt to Camp-ledere. Campen er delt op i WonderGroups på ca. 10 deltagere, og til hver af disse er der knyttet en festivalguide.

I den internationale camp bor alle de internationale deltagere og de deltagere, der synes, det kunne være spændende at være en del af et internationalt netværk. 

Der bliver også en camp for de deltagere, som ikke kommer med en forening, efterskole eller Ten Sing-gruppe. Her er der mulighed for at møde nye mennesker på tværs af landsdelene.

CrewCamp

Alle de frivillige og de ansatte for KFUM og KFUK bor i et område, der hedder CrewCamp. Området ligger lige ved siden af festivalpladsen. Nogle festivalguides og bozoneledere bor på festivalpladsen med deltagerne. I CrewCampen, hvor de frivillige bor, vil der være mulighed for at bo i campingvogn, og der er mulighed for at tilslutte sin campingvogn til strøm.  

F

Facebook

På vores Facebook-side kan du nemt følge med i alt, hvad der sker før, under og efter festivalen. Offentliggørelse af musiknavne, introduktion til aktivitetszoner, nyheder, videoer, konkurrencer, billeder og meget mere.

Følg os på Facebook

Festivalbus

Ankommer du med tog i tidsrummet kl. 13-16 den 5. juli, vil der være en festivalbus, som kører mellem stationen og festivalpladsen.

Festivalguide

Som deltager er du tilknyttet en WonderGroup sammen med 10 andre. Hver WonderGroup har en festivalguide tilknyttet, som hjælper dig med at finde ud af programmet og alle de tilbud, der er ugen igennem. Derudover deltager festivalguiden i WonderTime og sørger ellers for, at du og dine venner har det godt. Du kan altid søge hjælp og spørge din festivalguide til råds, hvis du er i tvivl om noget.

Som international festivalguide bliver du på samme vis ansvarlig for et hold af internationale deltagere. 

Forsikring

Alle deltagere under 30 år er dækket af KFUM og KFUK's kollektive ulykkesforsikring. Du har selv ansvaret for at passe på dine ting. Dine ejendele er ikke dækket af KFUM og KFUK's forsikring.

Foto og sociale medier

Der vil under hele festivalen blive fotograferet og optaget levende billeder til brug i vores blade, på hjemmesiden, sociale medier m.v.

Forældre kan hver dag se billeder på vores Flickr-side. Brug og følg os med hashtagget #wd21.

Se fotos på Flickr 

G

Glemte sager

Mister du noget, så kig ind i Informationen, hvor glemte sager opbevares i løbet af ugen. Efter festivalen kan du tage kontakt til Landskontoret på: national@kfum-kfuk.dk.

Gæster/deltidsdeltagere

Gæster er velkommen til at besøge Wonderful Days én dag eller to eller én enkelt aften til en koncert. Man køber billetter i Informationen på festivalpladsen.

H

Hvordan finder jeg ud af, hvor mine venner bor eller andet om festivalen.

Du kan altid spørge i Informationen, eller du kan spørge din festivalguide.

Hashtag

Brug og følg os med hashtagget #wd21 og #WonderfulDays21

Havescene

Havescenen vil byde på fede koncerter og god stemning lige i midten af festivalpladsen. 

I

Informationen

Medarbejderne og de frivillige i Informationen har overblikket over alt, hvad der sker på pladsen. Der er salg af KFUM og KFUK-merchandise, toiletsager, engangsservice mv.

Åbningstider:

  • Kl. 9-19
  • Kl. 20-24

Infoskærm

På festivalpladsen vil der være opsat infoskærme. Her kan du følge med i, hvilke aktiviteter og koncerter der finder sted hvor og hvornår. 

K

Kontakt

Har du spørgsmål før, under eller efter Wonderful Days, kan du ringe eller skrive til KFUM og KFUK i Danmark på tlf. 36 14 15 33 eller e-mail: wd@kfum-kfuk.dk

Kirketelt

I Kirketeltet er samtalen, fordybelsen og deltageren i fokus. Her foregår der arrangementer, hvor du kan grine, græde og forundres. I løbet af dagen er der åbent i kirke-caféen, hvor deltagerne kan købe sig en kop kaffe og slappe af. Der vil altid være voksne til stede, som er opsøgende og ønsker at tage en snak med deltagerne.

Her er plads til både de hyggelige snakke og til de mere seriøse emner. Hvis deltagerne ønsker det, er der også mulighed for at snakke med en præst. I andagtsrummet er der plads til stilhed og ro, og der vil i løbet af dagen blive afholdt forskellige andagter. Deltagerne vil også møde kirketeltets frivillige rundt på pladsen, hvor der vil ske forskellige små happenings.

Koncerter

Wonderful Days er en festival, og koncerterne er en stor del af oplevelsen. Der er to scener på Wonderful Days: Teltscenen og Havescenen.

KFUM og KFUK’s Ten Sing-grupper spiller også koncerter på Wonderful Days, så der bliver masser af muligheder for gode koncertoplevelser og festivalstemning. Følg med i hvilke bands, der spiller, på vores Facebook-siden og på vores hjemmeside.

Kursusdage - frivillige

Som festivalguide deltager du på et kursus, inden selve festivalen løber af stablen. På kursusdagene vil du lære de andre festivalguides og din Campleder at kende. Sammen skal I gøre jeres Camps klar til at tage imod deltagerne.

Du vil på kursusdagene arbejde aktivt med refleksionsmaterialet, du vil blive fortrolig med pædagogiske redskaber i arbejdet med unge mennesker, og du vil få et praktisk overblik over festivalen. Du vil med andre ord blive klar til at give og få nogle helt forrygende festivaldage. Frivillige med andre opgaver er også velkomne til at deltage. 

L

Lazaret

På festivalen er der et døgnbemandet lazaret med sygeplejersker, der kan hjælpe, hvis du kommer til skade eller bliver syg. Hvis du eller andre kommer til skade under festivalen, så tag kontakt til lazarettet eller henvend dig i Informationen.

Vagttelefon: 40 23 30 45. Se også "Social lazaret".

M

Mobiltelefon-opladning

Lej en Wonderful Days-Power Bank.

MobilePay

Der vil være mulighed for at bruge MobilePay på festivalen.

Måltider

I spisehallen serveres din morgenmad, frokost og aftensmad. Husk, at du selv skal have tallerken, krus, bestik og viskestykke med.

  • Morgenmad: 8.00-9.30
  • Frokost: 12.00-13.30
  • Aftensmad: 17.30-18.45

N

Netværk (Mobil og WiFi)

Der vil være trådløst netværk over dele af festivalpladsen.

Nyheder fra festivalen

Din familie og dine venner vil gennem hele festivalen kunne finde nyt fra Wonderful Days her på hjemmesiden, hvor der hver dag lægges nyheder og billeder op.

Følg også med på vores Facebook-side 

O

Open Festival

Til Open Festival åbnes festivalpladsen for alle, der har lyst til at opleve en dag på Wonderful Days. Så inviter dine venner, forældre, søskende og bedsteforældre til at komme på besøg. Der vil blandt andet være åbent i alle aktivitetszoner, flere koncerter, underholdningsshow, og så slutter aftenen af med en koncert.

  • Entre: 75 kroner pr. voksen. Gratis for 0-18-årige. 
  • Mad: 85 kroner. 40 kroner for børn op til 12 år.

P

Pakkeliste

Her er en liste over ting, du skal huske, når du pakker din taske til Wonderful Days. Listen er ikke endegyldig, så tilføj selv nødvendige ting.

  • Sovepose
  • Liggeunderlag
  • Lommelygte
  • Lille hovedpude
  • PULS sangbog (hvis du har en)
  • Siddeunderlag/festivalstol
  • Bestik
  • Tallerken (Flad og dyb)
  • Kop - Du kan spare penge på kaffen, hvis du medbringer din egen kop!
  • Viskestykke
  • Tøj til en hel uge – både til varmt, koldt, tørt og vådt vejr
  • Badetøj
  • En t-shirt i den farve, som deres camptime har fået tildelt
  • Håndklæde
  • Badesandaler
  • Idrætstøj
  • Pung
  • Mobil + oplader
  • Solcreme
  • Regntøj + gummistøvler
  • Toiletsager
  • Badetøj
  • Kamera
  • Penge
  • Evt. medicin

Pant

På Wonderful Days samler vi også ind til KFUM og KFUK’s internationale projekt Y-Glocal ved at samle pantflasker. Dem kan du aflevere på festivalpladsen ved de forskellige pantspande.

Post

Skal du sende post hjem til familien eller vennerne, så skal du aflevere det i postkassen på festivalpladsen nær Informationen. Breve og pakker til deltagere fordeles af Festivalguiderne.

PULS

Medbring gerne PULS-sangbogen. Sangbogen kan også købes på festivalen i Informationen.

Pris

Deltagere

  • Hele ugen: 1.775 kr.
  • Hele ugen med medlemsrabat: 1.600 kr.

Frivillige

  • Hele ugen: 1.275 kr.
  • Hele ugen med medlemsrabat: 1.100 kr.

Det er muligt kun at deltage i en del af festivalen. Du kan læse priserne for deltagelse i en del af festivalen i tabellen herunder:

 

Deltager

Frivillig

Medlem af KFUM og KFUK

1 dag: 350 kr.

2 dage: 700 kr.

3 dage: 1050 kr.

4 dage: 1400 kr.

1 dag: 250 kr.

2 dage: 500 kr.

3 dage: 750 kr.

4 dage: 1000 kr.

Ikke medlem af KFUM og KFUK

1 dag: 350 kr. + 175 kr.

2 dage: 700 kr. + 175 kr.

3 dage: 1050 kr. + 175 kr.

4 dage: 1400 kr. + 175 kr.

1 dag: 250 kr. + 175 kr.

2 dage: 500 kr. + 175 kr.

3 dage: 750 kr. + 175 kr.

4 dage: 1000 kr. + 175 kr.

Præster

Hver Camp har sin egen præst tilknyttet. Hos præsten kan du altid få en snak på tomandshånd om tro og tvivl, stort eller småt i dit liv. Du kan også altid finde en præst i kirketeltet eller ved at ringe på 52497094 til det sociale lazaret. Præsten har tavshedspligt.

R

Ratebetaling

Det er muligt at betale deltagerprisen i rater. Kontakt landskontoret for KFUM og KFUK for at høre mere om muligheden for ratebetaling.

Reflection

Hver dag samles alle deltagere og frivillige i ved teltscenen til sang, bøn, fordybelse og refleksion over dagens tema.

Regler på festivalen

Alkohol eller andre rusmidler må ikke forefindes på pladsen eller indtages.

Piger og drenge bor hver i hver sine telte. Mellem kl. 24 og 08 må festivalområdet ikke forlades, og der skal være ro i campområdet, hvor det kun er tilladt at opholde sig i eget telt.

Rygning

Al rygning foregår ved særligt anviste pladser.

S

Sociale medier

Brug og følg os på #wd21 og #WonderfulDays21

Snapchat: Tilføj 'WDFestival' og følg med.

Følg os på Instagram

Følg os på Facebook

Socialt Lazaret

Hvis du på festivalen tumler med nogle svære ting, som du gerne vil vende med en socialrådgiver, psykolog eller præst, kan du opsøge det sociale lazaret eller ved at henvende dig til din festivalguide.

Teltscenen

Her foregår 'Reflection' hver dag kl. 9.30, hvor alle deltagere og frivillige samles til sang, bøn, fordybelse og refleksion over dagens tema. Fortsættelse følger i WonderTime.

På Teltscenen kan du også opleve en masse koncerter og Show hver aften kl. 20.

Treehouse

I ugen op til Wonderful Days vil du have mulighed for at deltage i Treehouse, hvor I skal bygge platforme og fedt gejl i trætoppene.

Læs mere om Treehouse

W

WiFi

Der vil være opsat WiFi over dele af festivalpladsen, som kan benyttes af alle.

WonderGroup

Som deltager er du en del af et mindre netværk, kaldet WonderGroups, på ca. 10 personer. Hver WonderGroup har tilknyttet en festivalguide, og du mødes med din WonderGroup hver dag i Tid til tro og igen om aftenen til Camp Time inden underholdningsshowet til sjov og hygge. 

WonderPark

WonderParken tilbyder hver dag mange sjove og spændende aktiviteter, som man kan deltage i, hvis man har lyst. Wonderparken er klar til at tage imod jer hver formiddag, eftermiddag og aften. Læs mere på app'en og informationsskærmene eller kom forbi og se, hvad der sker netop nu.

World Lounge

I World Lounge kan du på få sekunder komme langt ud over Danmarks grænser. Her er sjove konkurrencer, spændende oplæg, klassiske brætspil og bløde sofaer. Vi har åbent hele ugen, når aktivitetszonerne er åbne.

Ø

Økonomisk støtte

Det er muligt at søge et økonomisk tilskud ved din lokale forening og dit distrikt. Kontakt din lokale KFUM og KFUK forening for at høre mere om mulighederne for økonomisk støtte.

Find din lokale forening på www.kfum-kfuk.dk

Presse

PRESSEMEDDELELSE

700 unge til festival på Blåkilde Efterskole

Den 8.-13. juli 2019 fyldes Blåkilde Efterskole ved Tarm af ca. 700 unge til festivalen Wonderful Days. På programmet er masser af store musikoplevelser: koncerter med Marvelous Mosell, Iris Gold og Luster, aktivitetstilbud i særklasse og tid til tro, samtale og eftertanke.  Festivalen arrangeres af den kirkelige børne- og ungdomsbevægelse KFUM og KFUK i Danmark.

Wonderful Days er en ungdomsfestival, der vil løbe af stablen i uge 28, hvor Blåkilde Efterskoles arealer danner ramme for en ungdomsfestival for 13-19-årige.

Wonderful Days er en festival for teenagere mellem 13 og 19 år, arrangeret af KFUM og KFUK. Festivalen indeholder musik, koncerter, sport, krea, wildlife, debatter og meget mere. Wonderful Days afholdes hvert andet år og er en festival med høj intensitet, men også med tid til eftertanke og debat.

Temaet er ACT | REACT

I 2019 er temaet for festivalen ACT I REACT - Aktion og Reaktion. Hvad er aktion og hvad er reaktion? Tager vi selv ansvar for vores handlinger, eller følger vi bare med strømmen og handler som en reaktion på noget udefrakommende? Hvornår og hvordan kan vi gå i aktion, hvis vi skal bidrage til vores verden? Hvilken reaktion oplever vi på vores kultur, tro og fællesskaber? I løbet af ugen vil de unge blive udfordret spørgsmål som disse, både i form af diskussion, fysisk aktivitet og underholdning.

International festival

Med unge deltagere fra lande som Norge, Sydafrika, Holland, Makedonien, Hviderusland, Palæstina, Ukraine og USA m.fl., er Wonderful Days en festival, hvor der er mulighed for at møde folk fra hele verden, dele kulturer og danne venskaber på tværs af landegrænser.

KFUM og KFUK er en del af verdens største ungdomsbevægelse YMCA/YWCA, og der kommer derfor deltagere fra søsterorganisationer og samarbejdspartnere verden over.

Open Festival torsdag d. 11. juli

Torsdag d. 11 juli er festivalen åben for alle, der har lyst til at kigge forbi.

Her kan familie, venner og andre interesserede få lov at mærke festivalstemningen, opleve fede koncerter, fede aktiviteter, at bede fadervor i kor med over 1.000 andre, og tilbringe tid med venner og bekendte.

Open Festival præsentere festivalens sædvanlige oplevelser og slutter med Marvelous Mosell-koncert.

Wonderbox

Her kan du finde oplysninger om hvordan du bestiller en Wonderbox der giver fuld adgang til Wonderful Days 2021. Giv en fed oplevelse til dit barn eller barnebarn.

For at købe en Wonderbox skal du gøre følgende.

  1. Send beløbet 1600,- hvis personen der skal deltage på Wonderful Days er medlem og 1775,- hvis personen ikke er medlem.

    Betalingsoplysninger: MobilePay nummer: 14285 eller Konto nr.: 8075 140685. Notér "Wonderbox" i bemærkningsfeltet.

  2. Send følgende oplysninger til national@kfum-kfuk.dk
    • Et skærmbillede fa overførslen enten via MobilePay eller bankoverførsel.
    • Eventuelt Medlemsnummer på den deltagende person.
    • Navn på den deltagende person. 
    • Adresse hvortil WonderBoxen skal sendes. 

  3. På tilmeldingssiden til Wonderful Days 2021, skrives den unikke kode der findes i Wonderboxen, i kommentarfeltet.

Støt festivalen

Her kan du læse, hvordan du har mulighed for at støtte Wonderful Days og se, hvem der allerede nu bakker op om den fedeste festival for unge mellem 13 og 19 år.

Overvejer du at annoncere på Wonderful Days? Klik HER

Vil du se, hvem der allerede nu støtter Wonderful Days? Klik HER

Om KFUM og KFUK i Danmark

KFUM og KFUK er en kirkelig børne- og ungdomsbevægelse, der arbejder for at skabe relevante tilbud til børn og unge, der giver livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv.

Vi tilbyder aktiviteter lokalt, lejre og festivaler over hele landet og et globalt fællesskab gennem verdens største ungdomsbevægelse YMCA samt YWCA. Vi har ca. 9.000 medlemmer i Danmark.

Læs mere om KFUM og KFUK på www.kfum-kfuk.dk